Kendt Aarhus-par bag nyt vielsesritual

LokalAvisen i Aarhus kan fortrælle at Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har sammen skrevet et nyt vielsesritual til Aarhus Rådhus.

Så nu bliver det lidt anderledes, at blive gift på Aarhus Rådhus,
Der er smukt i bryllupssalen i forvejen, vi har været der mange gange, nu bliver det også romantisk.

Vi citerer fra LokalAvisen

Kære Brudepar,

Først vil jeg byde jer og jeres gæster hjerteligt velkommen her i vielseslokalet på Aarhus Rådhus.

I har i dag valgt at indgå ægteskab.

Der ligger helt sikkert mange tanker og ikke mindst stor kærlighed til grund for det valg.

Det væsentlige er, at det ER et valg.

Kærligheden er et valg.

At elske et andet menneske og at blive elsket er en af de største gaver, livet byder på.

På samme tid er det at elske et stort stykke arbejde, for i hjertet findes alle årstider.

I dag er en glædens dag, en festdag, fordi det er dén dag, hvor I to lover hinanden at holde ud og holde fast.

Lover hinanden at elske og ære.

Lover hinanden at lytte og lindre – lover hinanden hinanden!

Med ønsket om, at I må vælge kærligheden igen og igen hver eneste dag, resten af jeres liv, vil jeg nu bede jer bekræfte, at I her giver hinanden jeres ja.

Og med de ord vil jeg nu gå over til det mere formelle vielsesritual.

Scroll til toppen